


| Folketingsvalget er overstået og efteråret har ramt os. Det er tid til at lukke døre og vinduer for regn og rusk og finde indendørssyslerne frem. Heldigvis har PIB pakket den helt store kurv med masser af underholdning i form skægge serier, sjove striber og spas og spil til dine læsere. |


Hjalmar er striben, der får ulvetimen i en småbørnsfamilie til vare hele døgnet. Lyder det som et mareridt? Så velkommen til Hjalmars verden. Hjalmar er historien om den magelige børnebogsforfatter, der hver dag rives brutalt ud af sin litterære inspiration… af sine børn.
Og som om det ikke var nok, afbrydes han også dagligt af sin evigt skrukke kone Sigrid, der meget gerne så familieidyllen udvidet med endnu en pode.
Nils Axle Kantens persongalleri omfatter desuden en perlerække af originale personager, der ikke lader nogen af os gå ram forbi. Og skulle din forfængelighed alligevel forbyde dig at genkende dig selv i nogle af figurerne, så vil du i hvert fald kunne genkende alle du kender.
Nils Axle er norsk, men hans humor er universel og får mundvigene til at pege stik nord over hele verden.

|


Selvom man har sit på det tørre, kan man sagtens trives i det våde element. Og det er lige hvad Rasmus Julius gør i sine populære serier ”Økuller” og ”På dybt vand”. Begge serier udspiller sig i det maritime miljø henholdsvis over og under havets overflade. Og selvom Rasmus Julius udfolder sit talent i Kolding, har hans sublime, ”vandede” humor med hastige svømmetag vundet genklang over hele verden fra Costa Rica og Venezuela over Holland til Luxembourg for blot at nævne nogle stykker.
”Økuller” som er en paradeforestilling i varianter over temaet ”der sidder en mand på en øde ø” har fået titlen ”Robinson” i det store udland og der ikke udsigt til, at han bliver stemt hjem foreløbigt.
De velbegavede hvaler, listige laks og rævesnu rovfisk, som vi kender fra ”På dybt vand” får til gengæld lattertårene til at trille i Mexico som ”Agua Profundas”.
Snyd ikke dine læsere for muligheden for at åbne Rasmus Julius’ populære tegnede muslingeskaller - der åbenbarer sig en humoristisk perle i hver eneste af dem.

|



Hæslige hekse, spøgelser og spindelvæv er blevet synonym med efterårsferien. Derfor er PIB naturligvis vanen tro parat med uhyggelige opgaver, uhumske madopskrifter og masser af andet herligt hallowen hurlumhej.
Klik på illustrationerne og se hele vores udvalg af uhygge, rebusser, labyrinter og slimede opskrifter. |


Trods en regnfuld sommer, er den sidste byge langt fra faldet endnu. Præmieregnen er nemlig stadig massiv, grænsende til skybrud, når det gælder PIB’s tiltag Danmarkskryds.
Nye aftaler med attraktive sponsorer sikrer præmier for mindst 30.000 kr. hver gang. Og bedst af alt: Det er helt gratis for din ugeavis!
Danmarkskryds bringes pt. i 27 ugeaviser. Læserne er begejstrede og det vil dine helt sikkert også blive. Så ring og hør om Danmarkskryds er ledigt i dit område.

|
 |

Har du spørgsmål til vores produkter, eller ønsker
du et tilbud, ring til Lasse Steenholt på telefon
33 11 30 10 eller send en mail til sales@pib.dk
|
|

|